Forside        PRINT         Kontakt        Nyhedsbrev        Sitemap
   
 
 
   » FORSIDE - HLJ Yoga » REJSER & EVENTS
 

                    "Skønne yogaøvelser for nakke, skuldre og ryg, så får du velvære i krop & sind" 
 

Workshoppen er afholdt, men tjek kommende events her. Du er meget velkommen til at tilmelde dig nyhedsbrevet fra HLJ Consult, så vil du som en af de første få informationer om de næste yogaworkshops som afholdes.

 
Yoga for nakke og skuldre - HLJ Consult

STRESS AF MED YOGA FOR NAKKE, SKULDRE & RYG

- En workshop for dig, hvis du har smerter eller vil forebygge.
 

På workshoppen sætter vi fokus på nakke, skuldre og ryg. Arbejdsstillinger ved computeren belaster musklerne i dette område, så du spænder statisk i nakke, skulder og lænd, og kredsløbet hæmmes. Har du tendens til hovedpine, nakke- eller lændesmerter, så vil du på workshoppen få korrigeret din holdning, lært det naturlige åndedræt og få arbejdet med stabilitet og muskelbalance omkring din nakke, skuldre og rygsøjle. 

VELVÆRE FRA TOP TIL TÅ - PRAKSIS OG TEORI

Vi tager kampen op mod myoser (infiltrationer) og spændingshovedpine ved at lave øvelser, som både strækker og styrker musklerne omkring rygsøjlen. Bevægelserne og redskaber som Form Roller betyder, at vi øger kredsløbet og kan slippe muskelspændingerne i området. Vi tager os god tid til at arbejde med åndedrættet, så spændinger og stress reduceres. 

Ofte er det overbelastningsskader, som er de primære årsager til smerter. Så lær hvordan du kan minimere en overbelastningskade som en uhensigtsmæssig hængende kropsholdning eller en dårlig arbejdsstilling - alt det lærer du denne aften. Aftenen afsluttes med en dejlig dybdeafspænding for hele kroppen. Se nederst hvad du skal medbringe til workshoppen, og bemærk du får den bedste træning, hvis du medbringer eller køber Foam Roller. 

 
Yoga workshop i Hørsholm

PRIS:     KR. 325,-

DATO:    TIRSDAG D. 23.02.2016 Kl. 19:15 - 20:45

               FULDT BOOKET - tilmeld dig venteliste 

STED:    LONDON STUDIO

              HØRSHOLM MIDTPUNKT, 1. SAL, LOKALE 179

              2970 HØRSHOLM            
             

Workshoppen bliver afholdt 25 minutter fra København i Nordsjælland i dejlige lyse lokaler. Der er gode busforbindelser og 3 timers gratis parkering i butikkernes åbningstider. Husk P-skrive. Lokalerne ligger på 1. sal inde i Hørsholm Midtpunkt ved siden af Tandlægerne. Hvis du kører i bil, så parkerer på toppen af P-huset, så er du på 1. sal.


TILMELDING
Tilmeld venteliste her - nakke, skuldre og ryg workshop

Tilmelding sker efter først til mølle princippet, og da der er begrænset antal pladser, anbefales hurtig tilmelding. Tilmelding er bindende, så pengene gives ikke retur, men du kan altid give din plads til en anden. Betaling skal ske ved tilmelding via netbank.


Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Helle Lyngsgaard Johansen fra HLJ Consult.

 

PRAKTISKE INFORMATIONER

  • Workshoppen med fokus på nakke, skuldre og ryg er for alle - både begyndere og øvede. Du kan både bruge workshoppen til at forebygge skader/smerter eller at få inspiration til øvelser, hvis du allerede i dag har problemer. Bemærk dog at workshoppen tager udgangspunkt i holdningskorrektion, som mindsker smerter og forbygger, så har du et specifikt problem, bør du få et ok fra din behandler for din egen skyld. 
  • Spis ikke et stort måltid inden yoga. Efter et hovedmåltid skal der cirka gå 2 timer før du dyrker yoga, så du ikke træner på fuld mave. Du kan evt. spise et stykke frugt eller et let måltid 1-1½ time før yoga.
  • Normalt drikkes ikke vand under yoga, men på denne workshop vil det være ok at have en vandflaske med, hvis du har behov for det.
  • Medbring din egen yogamåtte – alternativt kan du leje en for kr. 20,- eller købe en for kr. 250,- og dette skal påføres ved tilmelding eller skriv på helle@hlj-yoga.dk.
  • Medbring din egen Form roller  – alternativt kan du købe en Foam Roller hos mig for kun kr. 175,- (normalt pris kr. 200,-) og dette skal påføres ved tilmelding eller skriv på helle@hlj-yoga.dk.
  • Medbring dit eget tæppe og evt. meditationspude til afspænding.
  • Kom i behageligt træningstøj og tag en ekstra trøje med til afspænding.
  • Da der er gulvtæppe i studiet skal strømper bæres på gulvtæppet. På din yogamåtte anbefaler jeg bare tæer eller et par skridsikre tåstrømper - læs mere om tåstrømperne her.







  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

2008 HLJ Consult, all rigths reserved
HLJ CONSULT        •        BLOMSTERAGER 409        •        DK-2980 KOKKEDAL        •        TLF: + 45 2869 1955        •        E-MAIL: INFO@HLJ-YOGA.DK