Forside        PRINT         Kontakt        Nyhedsbrev        Sitemap
   
 
 
   » FORSIDE - HLJ Yoga » PERSONLIG TRÆNING » TJEK PÅ FØDDERNE » PAS PÅ DINE FØDDER
 

                    "Artikel om hvordan du passer på dine fødder" 
 

Helt bogstaveligt er foden fundamental for dig. Det er foden, du står på og som er med til at afgøre din holdning, og den er dit vigtigste transportmiddel. Fødderne er den del af din krop, der belastes mest, lige fra de første skridt ud af sengen fra morgenstunden til du går i seng om aftenen. Desværre hører fødderne også til den mest forsømte og oversete region af kroppen, som først får opmærksomhed, når de begynder at gøre ondt.

 

HVORDAN ER DIN HOLDNING?

Ofte lever fødderne det meste af deres liv i sko, dermed har dine fødder ikke længere den naturlige evne til at tilpasse sig det underlag, som de går på. Ved at have sko på så ændres din gang, så kropsholdning, balance, bevægelse og vægtfordeling ikke er naturlig, og det kan sætte en negativ kædereaktion op igennem din krop, så fødder, knæ, hofte, bækken og kropsstammen (ryg og mave) belastes forkert. 

 

På grund af det fodtøj vi har på fødderne, så kan det være svært at udføre den fodafvikling, som er nødvendig for en sund gang og kropsholdning. Vi bruger desværre skoen, som en stiv plade og glemmer at bruge musklerne i fødderne og rulle henover foden. Man kan så fristes til at spørge, om ikke såler eller indlæg kan gøre vores gang naturlig igen, men problemet med sko, såler og indlæg er, at de ofte overbeskytter dine fødder, så mange af fodens muskler bliver slappe og dovne.
 

DINE FØDDERS ANATOMI

En fod består af 26 knogler, 33 led og 24 muskler. Ligesom alle andre muskler i din krop skal fodens muskler bevæges og styrkes for, at de holdes sunde. I dine fodsåler og tåspidser findes mere end 200.000 nerveender, og det er netop dine fodsåler, som udgør din berøringsflade med jorden. Uden nerverne ville du miste balancen og orienteringssansen. Omkring 80% af dine fodsåler vil være i kontakt med jorden, når du går barfodet, men dette er selvfølgelig ikke tilfældet, når du har sko på.
 

NATURLIGE STØDDÆMPERE I FØDDERNE

For at dine fødder kan bringe dig sikkert rundt på forskellige underlag, har hver fod en støddæmpning. Du får nemlig en belastning op igennem hele kroppen, hver gang du tager et skridt, men jo bedre din fods støddæmpning fungerer, jo mindre belastning går der gennem din krop. Denne støddæmpning er skabt via knoglernes konstruktion i fødderne, men det er fodens muskler, som holder denne konstruktion sammen, hvorfor træning af fødderne er så vigtig. 
 

OPLEV DINE FØDDER IGEN

Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at arbejde med dine fødder. Selv i en fremskreden alder og efter mange års brug af sko kan du styrke fodens muskler, sener og led og genoprette en stor del af fodens naturlige sundhed og udseende. Netop at være barfodet vil få dine muskler i fødderne til at arbejde igen, men vær opmærksom på at du i starten måske kan du blive øm i fødder og ben, da du aktiverer nogle muskler, som du ikke plejer at bruge.

 
Tåstrømper fra HLJ ConsultDa det kan være koldt at gå barfodet derhjemme eller for den sags skyld til yoga og pilates kan du benytte dig af nogle skridsikre tåstrømper, som giver dig din naturlige gang tilbage. Du får nemlig kontakt til underlaget, og dine tæer bliver blidt spredte. De spredte tæer, som får luft gennem strømpen, modvirker svamp. Hvis du derimod har sko og sokker på, har du skabt et ideelt sted for svamp, såfremt fødderne ikke får luft, da svamp kræver et mørkt, varmt og fugtigt miljø. Ligesom når du går barfodet, får du med de skridsikre tåstrømper stimuleret dine fod- og benmuskler til større balance, smidighed og styrke. Dette påvirker resten af kroppen med positivt fortegn, så du får rettet hele kroppen op, og dermed stryket din kropsholdning. 
 
Massagebolde fra HLJ ConsultDu styrker fodens muskler og fodens bevægelsesudslag, da den får mulighed for at lave den nødvendige fodafvikling, idet du har frihed til at rulle henover hele foden. Ud over tåstrømperne og specielle øvelser for fødderne kan du med fordel bruge en massagebold til at stimulere og afspænde stramme og stive muskler i fødderne. Dine fødder vil have stor glæde af den massage og bevægelighed, som bolden giver fødderne.


KONKLUSION

Det er aldrig for sent at gøre noget for fødderne, men jo før du kommer i gang jo hurtigere vil du kunne nyde dine velformede, sunde og smukke fødderne, som også påvirker hele din gang og din kropsholdning. Så vent ikke – gå i gang i dag.

Har du brug for inspiration til øvelser for fødderne, kan du med fordel bestille en privattime, hvor du kan få et program med øvelser til netop dine fødder.

___________________________________________________________________________  


Artikler som denne bliver udsendt i nyhedsbreve fra HLJ Consult.

Klik her for tilmelding til nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede modtager HLJ Consult''s nyhedsbrev.








  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

2008 HLJ Consult, all rigths reserved
HLJ CONSULT        •        BLOMSTERAGER 409        •        DK-2980 KOKKEDAL        •        TLF: + 45 2869 1955        •        E-MAIL: INFO@HLJ-YOGA.DK